Om Kabala – Kost & Træning

Mit navn er Katerina Laursen

Jeg er uddannet Certificeret Sundhedscoach, Certificeret Kostvejleder, Outdoor Træner, Søvncoach og Positiv Psykologivejlder. Derudover har jeg taget et speciale i Børn og ernæring, hvilket gør jeg må bruge den beskyttede titel Konsulent i Proces Ernæring ®

I dag er jeg ejer af Kabala – Kost & Træning, hvor jeg hjælper med at få de gode vaner ind i en hektisk hverdag.

Jeg har, som alle andre et hektisk hverdagsliv med arbejde, børn og mand.

Min rejse til der, hvor jeg er nu har været en lang process. Jeg opdagede hurtigt, da jeg blev mor, at tiden bare ikke var den samme som før.

Ligeledes energi og overskud. I mange år var der fuld tryk på hamsterhjulet og måtte da også kapitulere en periode med stress.

Jeg var også blevet mere fyldig nogle steder og sofaen var da også blevet mere og mere hyggelig. Efter min sidste graviditet besluttede jeg med for at komme tilbage til den fysiske form jeg havde haft inden jeg fik børn. Men tid var der ikke megen af.

Langsomt gik det op for mig, at motion faktisk gav mig energi og at det ikke behøver at tage flere timer. Jeg kom tilbage til min fysiske gode form. Dernæst begyndte jeg at kigge på mine vaner indenfor kost og spise på følelser. Jeg begyndte i det små at ændre mine vaner, og fik energi og overskud og ikke mindst et vægttab, som kom helt naturligt uden slankekurer og flere timer i fitness centeret.

Det var en proces der tog tid, men det betyder også at jeg i dag ikke bare har fået mig et vægttab, men en livsstilsændring.

I dag har jeg et liv hvor jeg har tid til familien, energi til at være aktiv og har flere gange om ugen tid til at pleje min krop og sjæl. Det vil jeg så utrolig gerne give videre. Lærer fra mig den enorme viden jeg har fået igennem årene.

Derfor står jeg klar til at hjælpe dig og din familie videre til et sundere liv.